Fakta om Lederne
Medlemsservice
Lederne tilbyder blandt andet rådgivning ved kontraktforhandlinger, juridisk hjælp, lederuddannelse, arbejdsløshedsforsikring og ledelsesudvikling til vores medlemmer.
Vi udgiver desuden det prisvindende online magasin om ledelse: Lederstof.dk
Politik
Gennem målrettet indsats over for det politiske system gør Lederne dagligt sin indflydelse gældende for at sikre lederens interesser i forhold til lovgivning og anden offentlig regulering.
På baggrund af blandt andet analyser og undersøgelser fastlægger Lederne en politik på alle væsentlige områder, der har betydning for ledere. Det drejer sig om områder som uddannelses- og erhvervspolitik.
Ledernes seneste undersøgelser
Samarbejde
For at udbrede og fremme ledernes interesser samarbejder Lederne med politikere, myndigheder og arbejdsmarkedets parter.
Lederne er repræsenteret i en lang række råd, nævn og udvalg på både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau.
Lederne er blandt andet repræsenteret i den europæiske lederorganisation CEC, og medlemmerne har derved automatisk adgang til et omfattende netværk af 1,5 million ledere over hele verden.